Lotte Merete Andersen (født 18. marts 1963) er en dansk skuespiller, sanger, scenekunster, dokumentarfilminstruktør og forfatter. Hun var associeret med teatergruppen Dr. Dante i løbet af 90'erne og har efterfølgende medvirket i over 30 teaterstykker, i løbet af fire årtier, heriblandt Gasolin (1994), Snedronningen (2000), Matador (2007), Come Together (2009), Sweeney Todd (2011) og Folkekongen (2019). Hun har haft succes i filmbranchen, hvor hun har markeret sig i publikumsuccesser som Nattevagten (1994) Min Søsters Børn (2002) Oh Happy Day (2004) og Flaskepost fra P (2016). Hun har været aktuel i flere serier, såsom Forbrydelsen II (2009), Broen (2013) og Friheden (2018) samt julekalenderne Juletestamentet (1995) og Jul i Valhal (2005) hvor hun optræder på soundtracket for begge. Hun er instruktør to dokumentarfilm, har produceret to jazz-albums som soloartist og hun debuterede som forfatter i 2018.