På 1980'ernes sidste aften sender Danmarks Radio et stort anlagt nytårsshow. Kim Schumacher skal styre festlighederne, for han er blevet folkelig og hele nationens frække tv-darling. Men til prøverne dagen inden går Kim Schumacher i sort og gemmer sig i et klædeskab i garderoben. Jarl Friis-Mikkelsen bliver tilbage og forsøger at få ham til at lukke op. Til sidst lykkes det, og Kim Schumacher betror Jarl sin fatale hemmelighed.