Der er garanteret rigelige mængder hygge, gode grin og masser af dejlig musik, når Hjerne-Madsen og livsstileksperten Christine Feldthaus skal dyste i paratviden mod sangerinden Trine Gadeberg og skuespiller Jens Andersen. Naturligvis godt hjulpet på vej af den altid finurlige vært Jarl Friis-Mikkelsen og hans forrygende orkester med den skønne kapelmester Jeanett Albeck i spidsen.