Kun seks aspiranter er tilbage på kurset. Det er de seks, som instruktørerne vurderer, har en realistisk mulighed for at gennemføre de sidste og allerhårdeste faser af kurset. Aspiranterne skal udsættes for en øvelse, som alle elitesoldater prøver kræfter med inden udsendelse: Flugt! I 24 timer skal aspiranterne være på flugt fra fjenden. De vil gennem hele flugten blive jagtet af fjenden. Det bliver et døgn med konstant paranoia, søvnmangel og kun den mad, de selv finder. Og efter fem dage med utallige benhårde øvelser er det kun de aspiranter med den stærkeste psyke, der fuldfører flugten.