Den kendte besætning på sejlskibet Challenger 93 er på opløbsstrækningen til slutdestinationen i Caribien. Den lange tur har sat sine tydelige spor hos besætningen, og der skal en opsang til fra kaptajn Jesper Bank, hvis sejlbåden ikke skal gå i total opløsning. Men da der samtidig bliver introduceret et nyt vagtskema, er det ikke alle besætningsmedlemmerne, der går til opgaverne med lige stor velvilje.